Spring til indhold
ForsideBæredygtigt campus

Campus Service

Affaldshåndtering på AAU

På AAU er affaldssortering en naturlig del af studie- og arbejdslivet. Sorteringen gør det muligt at for AAU at sende rene affaldskategorier til genanvendelse

Forskellige typer affaldQ&A AffaldssorteringFind affaldsrum i AAU Map

Campus Service

Affaldshåndtering på AAU

På AAU er affaldssortering en naturlig del af studie- og arbejdslivet. Sorteringen gør det muligt at for AAU at sende rene affaldskategorier til genanvendelse

Forskellige typer affaldQ&A AffaldssorteringFind affaldsrum i AAU Map

Vi sorterer vores affald

Flere og flere har vænnet sig til at sortere affald hjemme. Disse gode vaner tager vi med som en naturlig del af studie- og arbejdslivet på AAU. I 2020 blev der indført central affaldssortering rundt omkring på Campus Esbjerg, København og Aalborg. Ved samme lejlighed blev de individuelle kontorskraldespande udfaset.

Central affaldssortering gør det muligt at sortere i flere kategorier/affaldsfraktioner; metal-, plast-, bio-, pap-, papir-, glas-, tekstil-, flamingo- og restaffald, samt mad- og fødevarekartoner og farligt kontoraffald. Flere affaldskategorier kan gøre sig gældende, hvorfor det er muligt at lave særskilt aftalte med Campus Service om afhentning.

Farligt affald

Der er opstillet løsninger til kontorgeneret farligt affald (batterier, tusser, småt elektronik) i flere af affaldsrummene. Hvis lignende løsning ønskes i andre affaldsrum, så kontakt os gerne på mail: bygaalborg@adm.aau.dk.  

Andre former for farligt affald, bl.a. kemisk affald, skal håndteres af vores affaldsafhenter på farligt affald. Institutternes særskilte aftaler skal derfor annulleres. Den nye aftale trådte i kraft d. 1. april 2022 og har virkning 4 år frem.  

Hvor finder jeg de nye affaldsbatterier?

De nye affaldsbatterier er placeret centrale steder i hver bygning såsom fællesområder, hovedindgange, ved auditorier og ved køkkener. I affaldsbatterierne sorteres plastik-, bio- og restaffald. Papiraffaldet sorteres til genbrug i printerrummene. De resterende affaldskategorier sorteres i affaldsrummene.

Hvor finder jeg affaldsrummet?

Du skal selv sortere og bringe din papkasse og flamingoindpakning ud i affaldsrummet. Der er placeret et affaldsrum tæt ved hver bygning, enten inde eller ude.
I AAU Map kan du søge efter det nærmeste affaldsrum.

VI står sammen om en grønnere hverdag på AAU

Den øgede sortering af vores affald gør det muligt for AAU at sende de rene affaldskategorier til genanvendelse. Vi udbygger løbende kategorier og vejledninger til sorteringen her på siden. Kontakt os gerne direkte på mail: bygaalborg@adm.aau.dk for flere informationer eller henvendelse om sorteringen.

Hvis du opdager en fejl i én eller flere af de sorterede kategorier, f.eks. at en papirbeholderen er blevet ødelagt med et æbleskrog, kan du indmelde det i AAU Building Support appen.

Med dit tip har vi i Campus Service mulighed for at redde sorteringen så det meste kan genbruges – tak! Vi sætter pris på dit bidrag.